| Vejrmand Jesper Bonde-Practica
Indgangsvinkler til Bonde-Practica Vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica
|
Forsideillustration til Bonde-Practica 1744, som lignede både tidligere og senere udgaver: Man ser den vise og vejrkyndige vejlede bondemand og bondekone Vejrmand
Jespers Jesper
Theilgaard: Adskillige mænd og kvinder kan efterhånden gøre krav på titlen af vejrmanden/vejrdamen. Der er skabt præcedens for at tv-præsentationen af vejret samtidig skaber en kändis af dimensioner. Man kan ikke sige, at de alle ligner hinanden, nej hver får lov til at udfolde sit personlige potentiale. Man kan ved at zappe på de 35 kanaler, man har til rådighed, få fornemmelsen af at der andre steder er opstillet andre kriterier for udvælgelse af personen til jobbet end i Danmark. Som om det kvindelige køn er overrepræsenteret. I Danmark er der ganske givet også taget den slags hensyn, men sagligheden gives der vist ikke køb på. Jesper Theilgaard virker som den afdæmpede type, men ser man på de produktioner af materiale han har gang i uden for tv-skærmen, får man fornemmelsen af en stærkt udfarende kraft, der ikke blot gør ham til vejrmand, men til vejrmanden i bestemt form. Det opdager jeg, fordi jeg ville sætte nogle ord på nettet om vejrbøger i almindelighed og genren i særdeleshed med udgangspunkt i hans seneste bog om vejrvarsler og deres forhold til, hvad vi i dag ved om vejret. Han står midt i en genre - at fortælle om vejret for hvermand - hvor det må fremstå som en biting at trække linjen op fra fortiden. På den anden side - når indgangsvinklen denne gang er så historisk som vore vejrvarsler kunne denne side af sagen måske have fortjent lidt mere opmærksomhed. Dog er valget fuldt forståeligt. For emnet er så omfattende og broget at det kan være svært i populær form at give et omrids af det. Han lægger så vægten på de spor som fører frem til den videnskabeligt funderet vejrudsigt, vi kender i dag. Hvor han har hentet de 50 vejrvarsler fra, hører vi kun lidt om. Jeg vil her komme med en randbemærkning fra egen
horisont til til genren og især til det indledende
afsnit "Gamle vejrvarsler". Vejrvarslers mangel
på troværdighed må også i fortiden have været et
gennemgående tema i snak om vejret. Når de alligevel
ikke er blevet forkastet, var det måske på grund af
deres ordkvaliteter, simpelthen deres poesi. Nogle tog
blot varslerne for givne og lavede en forlagsartikel ud
af at bringe dem videre - andre så vejen frem i at
bekæmpe dem. I hele Europa huserede denne kamp, og en af
de forlagsartikler som holdt ud i flest år er bogen
"Bonde-Practica eller Veyr-Bog", et samleværk
fra begyndelsen af 1500-tallet, udformet i Tyskland men
med udbredelse over hele Europa. Vejrbogen havde været
et lille skrift for sig, i sig selv mest afskrift af
tidligere materiale! - inden det blev heftet sammen med
Bondepracticaen, hvis oprindelige bestanddel var en
forudsigelse af det kommende års vejr og begivenheder
udfra vejret de 12 juledage. Denne metode kendes som
"Julemærker", idet bonden på loftsbjælken
betegnede den aktuelle juledags vejr for tilsvarende
måned i det kommende år. Formentlig gammel tradition
spredt gennem kirken fra kirkefaderen Beda, men måske
vedligeholdt i kraft af Bonde-Practica. I Danmark holdt
"Bonde-Practica eller Veyr-Bog" sig i næsten
oprindelig udformning i 300 år. I Sverige kan den stadig
fås i supermarkedernes bogsalg. I svenske antikvariater
ser man, at den igennem 1900-tallet er kommet i mange
udgaver, en enkelt version i samlet oplag på flere
hundrede tusinde. Udover alle bogens regler om livet i
øvrigt er en del af den helliget vejr og vind, og også
bøndernes vejrvarsler. Skønt disse alle er oversat fra
tysk, har de altså haft liv i Danmarks litteratur i 300
år. Om bønder vitterlig har læst/haft den er et af de
spørgsmål, der aldrig vil blive givet svar på, men
enkelte optegnelser har vi da, der vidner herom. Vi ved
også, at de købte almanakkerne og læste dem, så
hvorfor skulle de ikke læse Bonde-Practica? Svaret er
nok afhængigt af, hvilket af de 3 hundredår vi taler
om. Selvom den ophørte med at udkomme i begyndelsen af
1800-tallet levede dens ry videre i den grad, at der
kunne drives folkelig satire ud fra den så sent som i
1885. I Sverige holdt bogen sig i live længere end i
Danmark, så langt op i tiden at det gav mening at samle
op på hvad folket sagde om Bonde-Practica i 1940'er og
sammenligne med, hvad der faktisk stod. Det var sjældent
samme sag, men bogen var i hvert fald kendt som
autoritet. Vejrbogen var kun en af indfaldsvinklerne, som
sagt, den var lægebog og almen livsvejledning med
horoskoper. Som samleværk var Bonde-Pracitca en
popularisering af sin tids videnskab, som tog
udgangspunkt i de fire elementer, hvor så astrologien
indgik som delvidenskab. Da naturvidenskaben sejrede
døde bogen ikke, men blev nu at opfatte som overtro, som
gik i eet med trolddomsbogen Cyprianus, som imidlertid er
en helt anden historie. Her ser det ud som om Jesper Theilgaard har lagt et Columbus-æg. For han udgiver kalendere (almanakker) men supplerer med nyt stof hvert år, hvert år fra nye vinkler. Uden at have en pind forstand på den meteorologiske forskning får man indtryk af, at populariseringen er seriøs, uden at give køb på underholdningsværdien. Han har også skrevet den generelle popularisering om vejret "Vejret omkring os" som er kommet i 4. oplag. Han har skrevet fire børnebøger om regn, sol, blæst og sne. Kald ham afdæmpet! Den nyeste bog "50 vejrvarsler der [måske] virker" er både underholdende og belærende, et tværvidenskabeligt populariseringsprojekt. Det kan man altid føle sig lidt usikker overfor - her mødes folkemindevidenskab og meteorologi - og sikkert også andre videnskaber!. Andre må bedømme det videnskabelige aspekt. Men den tillid Jesper Theilgaard indgyder på skærmen smitter af på ens læsning, jo dette er et yderst læseværdigt projekt. Illustrationerne er som han selv (sic!) siger det "livagtige og muntre". De illustrerer rent faktisk teksten, hvorfor det mest spøjse billede er det som illustrerer mundheldet: "Som vejret er på de 40 ridderes dag således vil det være de næste 40 dage.". Her ser man de 40 nøgne riddere, dydigt med ryggen til, stående på isen omgivet af bjerge - inden de er frosset ihjel. Først når man har læst teksten, forstår man - hvor andre tegninger repræsenterer en genvej til teksten Jesper Theilgaards hjemmeside: Jeg havde fundet en las af en bog, som jeg ikke kunne tidsbestemme. Kun langsomt åbnede den sig, jeg læste om den, skrev om den og fandt lykkeligvis en bogtrykker (Fihl Jensens Bogtrykkeri) og en klichefabrik (Dansk Kliché Fabrik) som ville trykke bogen som privattryk, som nytårshilsen til deres kunder. For Foreningen Danmarks Folkeminder turde ikke binde an med projektet. Jeg fik dog Iørn Piø med på at være min konsulent, hvilket både det færdige resultat og jeg havde stor glæde af. Min del af oplaget, som i alt var på 1000 eksemplarer blev solgt gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, som således var forhandler, ikke udgiver. Når jeg noterer det her, for at det dog skal stå et sted, skyldes det, at litteraturfortegnelser tit angiver foreningen som udgiver og oven i købet kun anfører faksimiledelen. Men det er altså et sammenhængende projekt, hvilket dels fremgår af forordet, dels af at de to bind forhandledes i et fælles omslag! Indgangsvinkler fra/til Bonde-Practica Kalendertillæg: Månedsbillleder: Åreladning: Folkeskrift: Vejrbog: Livets aldre: (svenske Bonde Practica): Hyrdekalendere Anti-Bonde-Practica Boghistorie ASK Tidsskrift for dansk folkekultur Astrologi Tilfældige eksempler på vejrbøger Bengt af Klintberg: En liten Väderbok. 1996 (litt. henvisninger) Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler (litt. henvisninger) N.P.Schøler: Vejrprofeten. 1989 (Bind 1: Faksimilie , bd.2 Artikel og optryk) Karsten Lindhardt: Det danske vejr. 1997 (Tillæg til Familie Journalen nr. 22 1997!) Hrolf Thorulf: Vinden tuder til regn. 1983 Hrolf Torulf: Når egen springer ud.. 1984 |
