Lillerød Brugsforening / Kvickly Allerød


Kulturpris 2005

Da Lillerød Brugsforening (Kvickly Allerød) på sin 89. generalforsamling den 15. marts 2005 for 16. gang uddelte sin kulturpris, skete overdragelsen med disse ord. Her kommer den i sin helhed, for den som måtte være interesseret.

Per-Olof Johansson

Besøg også vores hjemmeside Lillerød Brugsforening / Kvickly Allerød
Kulturpris 2004 til Lillerød Koret

 

Lillerød Brugsforenings Kulturpris 2005

Lillerød Brugsforening er engang startet af borgere som ikke var tilfredse med de indkøbsmuligheder som markedet kunne stille dem i udsigt. I virkeligheden er det samme grundlag denne forretning fortsat har som sin eksistensberettigelse - men som ikke altid står så klart for os brugere nu, som det gjorde dengang. For forretningen skal også løbe rundt. Derfor kan man ikke stille sig uden for tiden samtidig med at man skal finde sporet "bedst og billigst". Det er en balancegang, men vi der engagerer os i arbejdet med at sidde i denne bestyrelse tror på, at vi kan gøre en forskel ved at deltage.

Vi kan parallelisere det initiativ, som førte til brugsforeningsbevægelsen til en mængde aktiviteter som foregår her og nu, hvor mennesker samles og tager fælles initiativer med opgaver, som ikke løses på anden vis.

Det er sådanne initiativer, Lillerød Brugsforenings kulturpris er oprettet for at støtte inden for det lokale kulturliv. Man kunne tro, at efter nogle år måtte man begynde forfra. Dertil er vi slet ikke kommet endnu - for der sker hele tiden noget nyt og der går nogen tid inden vi måske siger aha se der har vi det jo - en klang af skræp.

Det initiativ, vort øje denne gang er faldet på, kunne lige så godt have fået prisen et andet år. Men ikke i 1999 - for da eksistere de ikke. Men siden har de jævnligt kunnet glæde os i Allerød og omegn med farveglade udstillinger, musik og optræden. Vi tror også til stor tilfredsstillel-

se for sig selv, men vi vil gerne fortælle, at deres initiativer også er til berigelse for alle os andre. Farvegladerne har 65 medlemmer så det vil være en omfattende sag at sætte navne på, men vi kan nævne blandt aktiviteterne maleri,. keramik, smykker tegninger, musik, sang og mere til.

Der findes blaserte kunstkritikere der siger, at der produceres for meget kunst i Danmark. Det er sikkert rigtigt ud fra den betragtning, at man som kritiker står over for en uoverskuelig opgave. Men kunst kan ikke blive kunst uden de tusinde begyndelser, som ingen ved hvor fører hen. Sagt på denne måde af Asger Jorn: "Alle disse utallige, der drømte store drømme, de aldrig nåede, bliver derved grundstammen i den kunstneriske fornyelse ved at mærke, om de gik det første skridt, ligegyldigt hvor dette fejltrin førte dem hen og hvor meget de fortrød det bagefter."

I dag er der en tendens til, at en stor drøm forstås som en stor drøm om berømmelse. Det kan ikke holde kunstnerisk aktivitet i live ret længe. Og vi har i hvert fald ikke forstået det sådan, at det er drivkraften bag "Farvegladerne". Men at drivkraften er den umiddelbare glæde ved at se noget blive til og lade det blive til også i den fælles virkelighed ved udstillinger og optræden. Så som en påskønnelse af jeres initiativ og aktivitet er det mig en stor glæde på bestyrelsen vegne at overdrage jer Lillerød Brugsforenings kulturpris 2005.

 

[ Hvem er Farvegladerne? Gå til deres hjemmeside:]
farvegladerne.dk

 

Lillerød Brugsforenings Kulturpris er pt på kr. 10.000,-
 

 


Om Lillerød Brugsforenings historie: Bestil på www.bibliotek.dk

Johansson, Per-Olof
Lillerød Brugsforening 75 år : 1916-1991

tekst og redaktion: Per-Olof Johansson
1991. [24] sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Kvickly Allerød

 


www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson

@