Lovgiv for Kommunernes Landsforening

Trykt i

Frederiksborg Amts Avis / Dagbladet 18.10.05
med titlen: Lex KL -tak!

Læs også om

En bog om Kommunernes Landsforening

Læs også

Kritik til Grin
Begrebet "kommunerne under eet" er et umuligt styringsredskab.
Trykt i Hillerød Posten 4.1.06

Kommunesammenlægningerne medfører forandringer mange steder i samfundet, som kun de nærmeste involverede endnu har fokus på. Et af de steder, der vil ske store forandringer er indenfor Kommunernes Landsforening. Som organisation er den ikke noget medierne sædvanligvis beskæftiger sig med. Alle ved at den har overordentlig stor betydning, men betydningen er svær at sætte på formel. Et bind i magtudredningen har forsøgt sig med spørgsmålet, om der er tale om den fjerde statsmagt? Dette taget i betragtning turde antyde, at det ville være tjenligt med mere opmærksomhed om emnet.

Det er en uting, at KL skønt forudsat i hele systemet og ganske nødvendig for at det kommunale liv kan køre, kun er inkorporeret i det offentlige system ad bagvejen. Forvaltningsloven gælder ikke, lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke, der kan ikke klages til ombudsmanden over foreningen osv - fordi den som forening lever på privatrettens grund. Væsentlige afsnit af dens aktivitet er imidlertid forudsat når det gælder lønforhandlinger og afstemning af de kommunale budgetter med Folketingets politik. Så når man nu alligevel er kommet ud i vadestedet, må det være nu der skal tages reb i sejlene for at få organisationen ind i det offentligretlige system. Det kan forudses, at organisationen på grund af det færre antal af kommuner og fordi samtlige kommuner nu er samlet under samme hat kun vil blive endnu mere magtfuld, end den hidtil har været. Lad os så få sat på papiret, hvilke opgaver det er vi ønsker, den skal varetage for kommunerne og giv offentligheden indsyn med virksomheden og dens forgreninger i det danske samfundsliv.

I betydning kan det mageligt sammenlignes med om tronfølgeloven giver mænd og kvinder lige ret til at arve tronen. Vi kan ikke have en forening af offentlige myndigheder, som bygger sin eksistens på privatretligt grundlag, det er logik.

Kritik til grin

Det kan lyde barskt, men for at blive hørt skal der åbenbart skarp lud til skurvede hoveder. Den kritik Skævinges borgmester (Hillerød Posten 27.12.05 og i Deadline, DR2 3.1.06) retter mod regeringen, fordi den har gjort opmærksom på, at kommunerne ikke har levet op til den såkaldte "aftale", som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening, er med forlov rent til grin. Det omtalte aftalesystem tog sin begyndelse i 70'erne, hvor der dog var den logik i det, at grænserne for de enkelte kommunes udfoldelse var udregnet kommune for kommune. Siden gik man over til det uhåndterlige begreb "kommunerne under et", fordi det jo er i dette facit regeringens interesse ligger. Kommunerne kunne så tillade sig nogle marginale afvigelser fra den procentstigning regeringen lagde i aftalen, i håb om, at der var andre kommuner, som holdt sig tilsvarende under gennemsnittet. Men det har da hele tiden stået klart, at der som sådan ikke var megen vejledning at hente i aftalen for den enkelte kommune, i og med at man først kendte det samlede resultat, når budgetterne nu engang var vedtaget. Jeg har i årevis prøvet at rejse en debat om denne tåbelighed, uden resultat. Skævinge har med sin stigning på 10 % i kontrast til aftalens 2,7 % denne gang forregnet sig, i troen på, at kommunens størrelse ville få denne overskridelse til at forsvinde i det store billede, når der blev regnet sammen på "kommunerne under et". Det er naturligvis helt uværdigt, at kommunerne på denne måde har skulle spille mummespil, men nu går den åbenbart heller ikke længere. At grænsen ville nås en dag, har alle kunnet forudse, og derfor burde kommunerne have taget initiativ til, at begrænsningerne blev sat på en anden måde, så den enkelte kommune kendte målet. Aftalen har hidtil afholdt Folketinget fra at påtage sig sit rette ansvar for, at servicemålet for hver enkelt kommune ikke afveg væsentligt fra gennemsnittet. Det har hele tiden været en luskeaftale til fordel for de frække. Med kun 98 kommuner må det være muligt for regeringen at lave individuelle aftaler, så argumenter lig dem, Ole Roed Jakobsen fremfører, får mulighed for at indgå.

Per-Olof Johansson

Debatforum WWW