i Albertslund Nærradio

Tirsdag den 24. juni 2003 kl. 16 - 16.30 med
Benny Pedersen som interviewer
Per-Olof Johansson, Allerød som digter
Vi indledte med et stykke musik

Jan Johansson, svensk Jazzpianist, spillede den måske eneste melodi, som Bellmann selv har komponeret, nemlig *Liksom en herdinna.

Per-Olof prøvede at udtrykke et eller andet i retning af, at variationen mellem de valgte musikstykker skulle illustrere variationen digtene imellem.

[Hele udsendelsen er siden udgivet på DVD, uden musikken.]

@

FORSVAR FOR NØDRIM

Som digtets særkende
er rim puttet i skuffen.
Som huskehjælp stadig
uovertruffen.
Som spasmager er rim
altid ved muffen
til leg med børn som
giffen gaffen guffen.

Når rim er marche millitaire
eller digtmaskine,
er det spildt besvær
og nødvendigt at grine.
Men når nogen har sunget en lørdag aften,
hvor jeg har siddet og ventet på dig,
har rim og rytme del i kraften,
jeg får af sangen, der hjælper mig.

Digtet har været trykt i Information 11.2.1995

@

Må jeg be' om et digt

Giv mig i dag mit daglige digt-
Et digt til stilhed
et digt til støj
et digt til kærlighed
et digt til had
et digt til at fatte
et digt til forundring
et pjattedigt, et sørgedigt
et digt som halter
et digt som vralter
syvhundrede digte
om et bøjet søm
syv hundrede digte
eller et eneste
om en mistet om en død
dræbt forsvundet søn
et to tre fire fem seks
digte om k k p
og nå ikke men ikke
forsvar for løgne, fine fornemmelser
fedtedigte
gid fanden ta' det fimsede digt
men hellere det end det digtløse land
med digte på piedestaler
med klæbende digte
der angler efter tilbedelse,
de er afskyelige de digte
må jeg be' om et digt
som råber på mer
og som ikke venter
på mer mer men kommer
kommer kommer
sommer eller vinter, sommer
selv om det sner,
et spådomsdigt som selv
ikke aner sine levende råd,
giv mig gammeldags mad,
ny mad, digte om fester
digte fra afkroge fra hverdage
hovedveje biveje livsveje
afveje, affaldsdigte i dynger
nogle der læses andre der synger
digt på vej til mig
jeg vælger ja ja ja dig dig dig
nej nej nej!
nu går du jo.

@

Fremmed i landet

Langt hen på forsommeren
står platanerne bladløse
i det ugæstmilde Danmark,
rækker som et for tidligt efterår
de nøgne grene mod himlen.
Her hjælper ingen kære mor.

@

Da jeg fik 'Halvvejs til
Halfdan' på min fødselsdag -

Alle i Danmark
kan tale lidt Halfdansk
skønt navnet kan komme af
at Halfdan var halvsvensk.

Men vores Halfdan så jo
slet ikke fremmed ud!
Så derfor I fremmede:
skift bare hud!

At I er mennesker
kan intet forvanske.
Kun uforsigtige bliver
meget for danske.

@

Nu - om 60 år

I Lillerød ligger
parcelhusene
bag hækkene
og cyklisten må tro
at her hersker
fælles værdier

for skønt forskellige buske
blomster, mursten, tagsten
dog ikke utroligt forskellige,
men kun så forskellige
at de nærmest er ens.

Nu om tres år
vil børnene skrive
hver deres
erindringer,
forskelle vil vokse
til rette proportioner,
til uoverstigelige afgrunde,
til skrigende modsætninger,
fra idyl i pastel
til bloddryppende arier,
uigenkendelige fra nutiden,
så forståelige i fremtiden.

@

Her spilledes så Hans Leygraf piano, anden satsen, 'Andante' fra Franz Schuberts sonate i a-mol fra 1817

@

Synonymordbog

Peter stavrede hen for så vidt angår chausséen
oplevede bardus sin flamme og skingrede hende an
men hun huskede ham langtfra
gik i gang med at tage benene på nakken fordi
hun gisnede det var en overflødig
Peter forstå sig jo ikke vidt og bredt at hun
ikke havde fast grund under fødderne
det var ham og galoppade ikke efter hende
gik sorgbetynget for hjemadgående
sad ved telefonen og biede en sagsfremstilling
aflever modet op i eksistensen
og klemtede til hende
Hun var gerådet bopæl
og spandt en ende hikstende
at en overflødig havde ledsaget efter hende
Peter forhørte sig hvorfor
hun ikke havde identificeret ham.
Hun ville så godt som ikke tro det.
Han havde jo set uvenskabelig ud ugenkendt.
De fandt sine egne ben at flokkes ikke nu men nu
og han besøg men ordvekslingen listede ikke så velan.
Den fortnede havde været der,
hulning bange anelser var blevet aktualitet
ikke til at blegne i erindringen,
den fortnede havde været der,
hun var helt hævet over al diskussion.

@

Bartok, strygkvartet nr. 6, synopsis.

Rødt glanspapirklip på ruden.
Korsformer, roset,
cirkel i kvadrat, landskabet
i baggrunden, græssende heste,
morgensol, drivende skyers
mørke skygger
over en grøn mark.
Det røde mønster på ruden
i forgrunden hele tiden.
Regelmæssigheden firedobling
af uregelmæssigheder og
rent tekniske løsninger
før udfoldningen.
Hovedet af en rulleskøjteløber,
en knaldgul væg på en godsbil
farer gennem mønsteret
under fem kobbertråde
over et usynligt telefonkabel
med alverdens nyheder
mens Bartok folder CD ud.
Rødt glanspapirklip på ruden.
Korsformer, roset,
cirkel i kvadrat, landskabet
i baggrunden, græssende heste,
mens Bartok folder CD ud.

@

Her var det så meningen der skulle være kommet 5 korte stykker af Bela Bartok, nemlig fra hans duetter for to violiner, 1. bog: en menuet, Midsommernats sang, slovakisk sang, ungarsk sang og valakisk sang.

(Valakiet lå/ligger i det nuværende Rumænien).

De fire sidste kom dog først til sidst, da udsendelseslederen på den anden side af ruden syntes det var bedst! Men Benny og Per-Olof blev forvirrede.

@

IMPROVISATION

Det er stadig det mest nærliggende
at tage sig en blyant som skriver.
Jeg en dansker, trods mit svenske navn,
læser et brev fra en svensker, skrevet
på fransk, oversat til engelsk, skrevet
til en franskmand, hvor svenskeren siger nej til at skrive
forordet til franskmandens udstillingskatalog
og franskmanden siger tak og bruger hans nej som forord,
og jeg tænker over
den mening nogen har: at al oversættelse
især af poesi, er principiel umulig.
Jeg ville for tre måneder siden skrive
et digt at komme i poesi online,
jeg skrev det aldrig.
Professoren er meget streng mod et lille vers,
som han ikke opdager bæres af en lille melodi,
han kalder det en stump havareret poesi.
Følg ruten på kortet men før kortet
var der kun vejen.
Måske er det ikke bogen og forfatteren jeg husker,
men den knap, der blev trykket på.
Måske var det ikke malerens motiv, der greb mig,
men den farve, jeg antog.
Jeg gør i dette øjeblik et brud på rationaliteten,
bureaukratiet, overlevelsesstrategien, mens
sproglegemet gemmer sig i hunkøn.
Skønt lampen blinker ringer radiatoren ikke.

@

Så kom den musik som skulle have indledt det sidste digt ..